Lash Lift

Buede og elegante vipper med Lash Lift

OBS:Til behandlingen må én person medbringes gratis i fiskespaen samtidig med behandlingen (valgfrit). Se eventuelt billede med et eksempel nederst på siden.

Lash Lift er en behandling, hvor man bukker vipperne. Vipperne formes så de ser længere ud og får et mere elegant look. Vipperne farves også (kan undlades efter behov).
Egne vipper fremstår derved også længere, da de bukkes op i en elegant og udvalgt bue

Man kan godt benytte mascara på vipperne for at få et tydligere look, hvor den flotte bue ses endnu tydligere.


Behandlingen benyttes også meget af kunder, der gerne vil slippe for at bruge vippebukker og Eyelash Extensions, men som ønsker et mere naturligt look og at vågne frisk op hver morgen med vipper, der er klar til dagen.
Eyelash Extensions skal man typisk fylde op hver 3 uge og når man bukker sine vipper med en vippebukketang og resultatet fæstnes med mascara for at holde, så vil det falde tilbage, når du renser vipperne.
Dette slipper du for med Lash Lift.


Jeg tager en snak med dig om, hvad du kunne tænke dig af udseende og jeg laver derefter en vurdering af hvilken form, der skal anvendes til at lave bukket
OBS: Nogle hårstrukturer kan have svært ved at modtage kemiske behandlinger, og nogle vil derfor ikke opleve et optimalt Lash Lift. Dette er desværre ikke noget man kan forudsige.
Det samme gør sig gældende for, hvis man farver hår. Noget hår tager bedre imod farven.
Jeg anbefaler en ny behandling hver 5-6 uge, da egne vipper vokser ud naturligt og falder af og nye vipper kommer frem, som kan bruges til at blive bukket på ny og bukket "daler" ligeså stille af sig selv.

For at passe bedst muligt på Lash Lift behandlingen anbefaler jeg følgende:

  • undlad, at vipperne bliver våde indenfor de første 24 timer
  • undlad om muligt at benytte mascara. Ellers kom det på spidserne og fjern nænsomt

Pris på Lash Lift:

  • Lash Lift 45 min. - 500,-
  • Lash Lift og Brow Lift - 600,-

NB: Tidsbestilling påkrævet

Book din tid nu

Garanti, erfaring og resultater

Alle beskrivelser og billeder af mine behandlinger er baseret ud fra 9 års erfaring med kundernes resultater og egne test af behandlingerne og produkter på egen krop samt uddannelse. I skønhedsbranchen uanset klinik og behandlingstype må der ikke stilles garantier. Hos Skønhed og Fiskespa af Sabrina holder jeg mig løbende opdaterede om produkter og teknikker, som giver behandlingen det bedst mulige resultat.